Slå Java fra

Written by admin on . Posted in Ikke kategoriseret

Hvad er DK-CERT?

DK-CERT overvåger it-sikkerheden på Forskningsnettet og samarbejder med GovCERT om at informere om it-sikkerhed og varsle om trusler i Danmark. Læs mere om DK-CERT

DK-CERT anbefaler, at man midlertidigt lukker for anvendelsen af Java i browsere. Det skyldes, at et alvorligt sikkerhedshul i Java står åbent.

Sårbarheden giver angribere mulighed for at afvikle programkode og dermed inficere computere med skadelige programmer. Offeret skal blot besøge et websted for at blive ramt. Sårbarheden findes i den nyeste version, Java 7, men ikke i Java 6 og tidligere.

Oracle har endnu ikke udsendt en patch, der fjerner sårbarheden. Indtil det sker, anbefaler DK-CERT, at man fjerner muligheden for at afvikle Java-applets i browseren.

Java bruges blandt andet af NemID, som anvendes til login på netbanker og en række offentlige hjemmesider. Hvis du ikke kan undvære Java, anbefaler DK-CERT, at du anvender to browsere på følgende måde:

I den mest brugte browser slår man Java fra. I den anden beholder man Java aktiveret. Den anvendes kun til de få websteder, hvor man ikke kan undvære Java – for eksempel websteder, som kræver login med NemID.

Når Oracle har udsendt en rettelse, der fjerner sårbarheden, vil man igen kunne åbne for Java.

Sådan gør du:

Java slås fra på følgende måde i de mest udbredte browsere:

Internet Explorer

Menuen Funktioner, vælg Administrer tilføjelsesprogrammer. Vælg Deaktiver ud for Java(tm) Plug-In SSV Helper og Java(tm) Plug-In 2 SSV Helper.

Chrome

Indtast adressen chrome://plugins i adresselinjen. Vælg Deaktiver under afsnittet Java

Firefox

Menuen Funktioner, vælg Tilføjelser og fanebladet Plugins. Vælg Deaktiver ud for Java(TM) Platform SE 7 U6 10.6.2.24.

Opera

Indtast adressen about:config i adresselinjen. Fold sektionen Java ud. Fjern fluebenet ud for Enabled.

Safari

Åbn menuen Safari, vælg Preferences. Vælg fanebladet Security. Fjern fluebenet ud for Enable Java.

Kilde: DK-CERT

admin

http://siteseo.dk